Skip to main content

Baronessernes Hus

Hillerød By
Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848, Tidlig enevælde 1660 - 1787, Renæssancen 1537 - 1660
Huse
Byudvikling
Baronessernes Hus ses for enden af Byskriverstræde. Foto fra perioden 1924-36, set fra Slotsgade. Foto: Ukendt fotograf

Huset, der lå på Posen.

Ejendommen i Byskriverstræde 5, ned imod Slotssøen, blev nedrevet i 1960’erne.

Det gjaldt også den portfløj, der oprindelig var en del af Frederik 2.s kro, grundlagt i 1560. Navnet Baronessernes Hus skyldtes, at huset igennem 1900-tallet var ejet af 3 baronesser, døtre af baron F.J. Wedell-Wedellsborg (1814-1901). Den længstlevende baronesse var Louise Wedell-Wedellsborg (1862-1956), efter hvis død ejendommen blev testamenteret til Frederiksborgmuseet. Senere overtog Hillerød Kommune den. I 1861 var grunden og huset blevet erhvervet af amtmand, lensgreve J.S. Schulin, der havde ladet opføre en ny hovedfløj og sidefløj, og efter hans død havde baron Wedell-Wedellsborg overtaget det i 1886. Baronessernes Hus og Byskriverstræde bar også navnet ”Posen”.

 Det folkelige navn ”Posen” skyldes formentlig, at ejendommen lå på et lille næs, en slags udposning i Slotssøen, for enden af en blind vej. 

Kilde m.v.: Asger Berg, "Baronesserne i Posen", i Hillerød Lokalhistoriske Forening, 2, 2020.

Forfatter: Asger Berg

Adresse : 40, Slotsgade, Trollesbro, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Municipality, Capital Region of Denmark, 3400, Denmark

Relaterede artikler