Skip to main content

Frederik 7. - statuen

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920
Monumenter
Kunstnere
Frederik 7-statuen på Torvet. Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek. (Foto: Jan F. Stephan, 1992.)

Statuen nederst på Torvet ved Slotssøen .

Statuen blev afsløret den 6. oktober 1880. Den er modelleret af billedhuggeren Herman Vilhelm Bissen, støbt i bronze og færdiggjort af hans søn, Vilhelm Bissen.

Karakteristisk er det, at kongen ikke er gengivet i uniform, men i den civile dragt, som han færdedes i Hillerød i, mens byen var residensby 1848-59. På soklens forside er der et vers af digterpræsten C. Hostrup: ”Her var hans Hjem, da den nye Dag / i Danmark fødtes med Tordenbrag, / da Folket vaagnede med sin Drot / og vaagnede derfor sundt og godt. / Her staar han og minder om gode Aar. / Gud give ham Sommer som han gav Vaar”. På venstre side står Frederik 7.s valgsprog ”Folkets Kjærlighed min Styrke”, og på højre side kongens fødsels- og dødsdato. 

Frederik 7. var Danmarks sidste enevældige konge og efter grundloven af 1849 den første konstitutionelle konge.
Født: 06/10-1808
Død:  15/11- 1863

 

Kilde m.v.: Anders Uhrskov, Mindesmærker i Nordsjælland, 1962

Forfatter: Asger Berg

Adresse : 2A, Torvet, Trollesbro, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Municipality, Capital Region of Denmark, 3400, Denmark