Skip to main content

Frederiksborg og Omegns Fugleskydningsselskab

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920
Foreningsliv
Frederiksborg og Omegns Fugleskydningsselskab på vej til Fugleskydning, 1992. (Foto: Jørgen Rubæk Hansen, Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek).

Stiftet i 1899


Fra middelalderen var fugleskydning en idræt, der skulle tjene til at styrke og vedligeholde borgernes forsvarsvilje.

Senere blev den brugt som forlystelse i mange sammenhænge. I dag udtrykker Frederiksborg og Omegns Fugleskydningsselskab sit formål bl.a. ”at give selskabets medlemmer lejlighed til broderligt og selskabeligt samvær for at fremme borgerlig samfølelse og god forståelse indenfor Frederiksborg og omegn”. Fugleskydningen foregår hvert år ved en sammenkomst, hvor skydebrødrene skyder til måls efter en træfugl, sat op på en stang, og der gives præmier for at skyde dele af fuglen ned. Vinderen, fuglekongen, bliver den, der skyder brystpladen ned. Mest synligt i byen er selskabet ved sin forårsparade gennem byen på vej mod skydepladsen samt ved fuglekongernes malede skjolde eller plaketter. Udvalg af skjoldene har hængt i flere af byens restauranter, for tiden i Rib House, Slotsgade 52. De øvrige skjolde opbevares privat hos et medlem af selskabet. H.K.H. Prins Joachim er ”overordentligt medlem af Frederiksborg og Omegns Fugleskydningsselskab af 1899”.

                                                                          Chr. Georg Tortzens skjold fra 1945.

                                                            Gengivet efter Fugleskydningsselskabets hjemmeside. 

Fugleskydningsskjold

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde m.v.: Frederiksborg Amtstidende, 4. januar og 26. januar 1899. - Frederiksborg og Omegns Fugleskydningsselskabs hjemmeside. – Kongehusets hjemmeside.

Forfatter: Asger Berg

Adresse : 52A, Slotsgade, Trollesbro, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark