Skip to main content

Frederiksværkbanens Lokalstation

Freerslev, Harløse, Hillerød By
Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920
Jernbaner, Stationer
Erhverv, Byudvikling
Foto: Asger Berg


Stationen på Trollesvej – midt i byen


Frederiksværkbanens Lokalstation også kaldet Hillerød Lokalstation lå, hvor P-hus syd (Slotsarkaderne) ligger i dag. Den åbnede samtidig med den oprindelige Hillerød-Frederiksværk Jernbane, som fra 31. maj 1897 gik fra Hillerød Station via Freerslev Hegn og Harløse imod Frederiksværk og fra 1916 videre imod Hundested. Linjeføringen mellem privatbanens lokalstation og Hillerød Station, hvor Banestien løber i dag, medførte i det lange løb et teknisk problem.
Strækningen indebar nemlig en pæn stigning og tæt ved statsbanestationen en kurve med 150 m radius, så mange tunge tog gik i stå. Frederiksværkbanen blev derfor omlagt fra Hillerød DSB-Station til Skævinge, så Lokalstationen på Trollesvej blev overflødig. Den blev nedlagt 13. maj 1950, og stationsbygningen, tegnet af arkitekt Vilhelm Holck, blev nedrevet i 1976.

Kilde m.v.: ”Danske Jernbaner 1847-1972”, 1972. – Asger Berg, red., ”Livet på lokalstationen, Inga Østrups erindringer” i ”Lokalhistorisk Forening i Hillerød Kommune”, 4, 1993, fortsat i nr. 1, 1994.

Forfatter: Asger Berg

Adresse : Banestien Øst, Trollesbro, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Municipality, Capital Region of Denmark, 3400, Denmark