Skip to main content

Grethe Christiansens børnehave

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848
Byudvikling
Initiativtagere/Ildsjæle
Grethe Christiansens børnehave, nedlagt 2016. Foto: Henrik Bachmann, juni 2016. Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek.

Nyhuse Asyl

Anne Margrethe Christiansen blev født 16. oktober 1814 og døde 18. december 1893 i Nyhuse.

Hendes navn, især knyttet til børnehaven, lever videre i det stadig eksisterende Grethe Christiansens Legat.  Som ugift havepige ved Frederiksborg Slotshave havde hun ved arv og sparsommelighed oparbejdet en formue, hvoraf en sum af 11.216 kr. ved hendes død blev testamenteret til Nyhuse Asylselskab. På det grundlag etableredes 18. oktober 1896 Frederiksborg Slotssogns asylbygning i Skolegade 3, tegnet af Vilhelm Holck. Asylet – datidens ord for børnehave – fik navnet Grethe Christiansens børnehave. Det afløste dels asylet i Møllestræde, som siden 1839 havde betjent både Hillerøds og Nyhuses børn, og dels et midlertidigt asyl i Løngangsgade 13. For ”Have-Grethes” penge kunne der bygges og drives en institution for 50-60 børn, med stuer, vaske- og soverum, køkken og beboelsesrum for asylmoderen samt to ekstra kamre. Institutionen blev gennem 1900-tallet udvidet og moderniseret og fra 1946 drevet privat. I 2016 blev den nedlagt og huset solgt til privat formål.

 

Kilde m.v.: P. Rysgaard Jensen, ”Grethe Christiansens børnehave”, i Kultur og folkeminder, XXII, 1970. Eva Holm-Nielsen, ”Fra asyl til moderne børnehave”, i Lokalhistorisk Forening i Hillerød Kommune, 1996, 3.

Forfatter: Asger Berg

Adresse : 3, Skolegade, Hillerødsholm, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark