Hillerød Svineslagteri.
I bygningerne, hvor der i dag er bibliotek, blev der i tidernes morgen slagtet svin.
Opført: 1896
Lukket: 1972
Slagteriet i Hillerød blev opført i 1896 som et privat slagteri på adressen Fredensvej 2. De oprindelige bygninger blev opført af tømrermester Frits Milner.
I 1913 mødtes ca. 300 landmænd fra egnen på Hotel Kronprinsen og tegnede sig som andelshavere i slagteriet, der fra 1914 blev et andelsslagteri.
Ombygget flere gange
Svineslagteriet blev om- og udbygget af flere omgange. Man havde derudover i en periode salgssteder i både Holte, Lillerød, Humlebæk, Tisvilde samt i Slotsgade og Helsingørsgade i Hillerød.
Billede fra 1979, hvor firmaet Taff producerede pålæg i det gamle svineslagteri.
Andelsslagteriet lukkede i 1972. Siden har bygningerne været brugt som pålægsfabrik, AMU-center (ArbejdsMarkedsUddannelses-center).
I 2001 flyttede Hillerød Bibliotek ind i de gamle, men noget ombyggede slagteribygninger, som i dag har adresse på Christiansgade 1.
Forfatter: Lisbeth Schacht Hansen