Palner Meyer
Hillerøds store isenkramforretning
Kjeld Palner ( 1922-1970) havde allerede som 22 årig en isenkram forretning på Amager, inden han i 1948 kom til Hillerød, hvor han etablerede forretning i Helsingørsgade 18.
Det var en almindelig isenkram forretning med porcelæn, glas, gryder, søm, skruer, støvsugere, hvidevarer og ved juletid legetøj.
I 1967 flyttede forretningen til Helsingørsgade 21 i det nyopførte hus, som Palner ejede. Forretningen havde de samme varer som den gamle forretning undtagen støvsugere, hvidevarer og legetøj
Preben Meyer havde været lærling hos Palner og startede for sig selv i Frederiksværksgade 4 midt i 1960-erne. Efter Kjeld Palners død overtog han forretningen i Helsingørsgade. I starten havde han to forretninger, men i 1977 blev de to forretninger slået sammen i Helsingørsgade. Preben Meyer førte forretningen videre under navnet Palner Meyer indtil slutningen af 1980-erne.
Familien ejede ejendommen indtil 2018.
Kilde m.v.: Marianne Ebbell ( datter af Kjeld Palner) og Hillerød vejviseren forskellige år.
Forfatter: Margrethe Krogh