Statens Forsøgsmejeri
Forsøgsmejeriet i Hillerød
Statens Forsøgsmejeri blev oprettet i 1923 som en forskningsinstitution. Der var fra slutningen af 1800 tallet oprettet mange andelsmejerier i Danmark, men kvaliteten var svingende.
Forsøgsmejeriet udviklede sig til en stor arbejdsplads med ca. 100 ansatte. I 1984 skiftede det navn til Statens mejeriforsøg, men i 1991 blev det nedlagt, fordi man mente, at de store mejerier selv kunne klare forsøgsarbejdet.
Gennem årene kom der mange udenlandske gæster for at se, hvordan man arbejdede bl.a. den etiopiske kejser Haile Selassie i 1954.
Det var også i en årrække muligt for lokale at købe ost og is på mejeriet, hvilket der var mange, der benyttede sig af. Man forsøgte fra mejeriudsalgenes side at få det stoppet, men det fortsatte indtil mejeriet lukkede. Heldigvis er den karakteristiske høje bygning fra mejeriet bevaret.
Forfatter: Margrethe Krogh Sørensen