Grønnevang sogn er udskilt fra Præstevang sogn. Præstevang Kirke blev indviet i 1962, men sognet bare voksede og voksede i takt med udbygningen af Østbyen. Så allerede i 1970 begyndte man at holde gudstjenester på Skanseskolen hver anden søndag.
Bygningen lå på adressen, der svarer til Milnersvej 15 B - altså trukket lidt tilbage fra vejen.
Den er bygget og startet som Frederiksborg Maskinsnedkeri i 1890'erne af tømrermester Frits Milner. Da han i 1908 rammes hårdt af et bankkrak overtages virksomheden af et pengeinstitut og sælges senere på tvangsauktion.
Under 1. verdenskrig bliver den til Frederiksborg Konservesfabrik, en fabrik, der producerer dåsemad til de tyske soldater. I 1917 fortælles i bogen "Danske Byer og deres Mænd" i afsnittet om Hillerød By, at Frederiksborg Konserves fabrik ejes af Grosserer Chr. Pedersen, men at den for Tiden er udlejet til Johannessons Fabrikker i København. Det ser ud til, at fabrikken kun eksisterede nogle få år under 1. Verdenskrig. Herefter stod den tom indtil Hillerød Kommune i 1924 manglede plads til husvilde og indrettede 7 værelser på 1. Sal. Også Frederiksborg Slotssogns Kommune lejede værelser i huset til husvilde boliger.
I 1934 blev bygningen stadig anvendt til husvilde. På det tidspunkt var den angiveligt ejet af Overretssagfører Carl Frederik Raaschou, der senere blev medlem af Byrådet og borgmester i Hillerød (1946-1950). Avisen, Socialdemokraten, skriver om bygningen i en artikel 19 oktober 1934: “Der er ingen sanitære bekvemmeligheder. Der er huller i loftet, så det kan regne ind og store revner i både loft og vægge. Der er hverken elektricitet, gas eller vand. Toiletbesøg foregår i fri luft”.
Altså ikke en bolig for mennesker heller ikke i 1934. “Også udenfor flyder det med skrammel og store dynger savsmuld fra det nærliggende savværk”, står der i artiklen. Det må være Tømrermester Frits Milners tømmerplads, der henvises til. Artiklen om huset slår fast, at dette svineri må stoppes snarest.
Efter dette bliver bygningen ramme om et koloniallager, og til sidst indgår den i Frederiksborg Tømmerhandels store virksomhed med tømmerplads, huse og skure, der udgør virksomheden, da den ligger ved Milnersvej inden den i 1960’erne flytter ud i industrivænget, hvor den stadig ligger, dog under navnet STARK.
Fabriksbygningen blev revet ned omkring 1960.
Biografen start og udvikling frem til 1988
Biografen, der ligger på Frederiksværksgade overfor slottet, åbnede i 1925.
Vi kender ikke så meget til ejere og biografens historie i de tidlige år, men i 1950’erne hed ejeren J.P. Hansen.
Han fik i midten af 50’erne frataget sin bevilling på grund af rod i regnskaberne, og biografen måtte lukke nogle år.
Den åbnede dog igen i 1957 med Svend Karlog som ejer, han drev biografen frem til 1972.
Efter genåbningen i 1957 blev der installeret CinemaScope og senere et TODD-AO lydanlæg.
Ejeren frem til 1983 hed Preben Pynt Andersen.
Pladsantallet blev gennem årene løbende reduceret fra 238 til 237 til 135 og så til 136 pladser.
Navnet er ændret fra Slotsbiografen omkring 1950, til Slots Bio omkring 1983 og i 1988 til Cafe Slotsbio.
Cafe Slotsbio i dag (2024)
Siden 1988 er biografen blevet drevet af frivillige. Bl.a. støttet af Café Slotsbios venner, som Holger Toxværd var formand for i 32 år frem til maj 2023.
I 2019 blev de nu 106 siddepladser forbedret.
Det er i dag en biograf, hvor man satser på kvalitetsfilm, men også et kulturhus, der bl.a. arrangerer koncerter og foredrag. Der findes en café, og for børn har der gennem mange generationer været en filmklub.
Læs mere om Hillerøds biografer her:
KOSMORAMA (hilleroedleksikon.dk) og Bio Torvet (hilleroedleksikon.dk)
Biografernes start
I starten af 1900-tallet var en stor nyhed de såkaldte rejsende ”Biograf Teatre”, der afholdt forestillinger på byens kroer. Dette førte til, at Hillerøds første permanente biograf åbnede den 11. februar 1907. Den etableredes af en cirkusartist, der indrettede en sal i gæstgivergården ”Sjælland” på hjørnet af Frederiksgade og Hostrupsvej.
Et par måneder senere åbnede vinhandler Petersen sammen med tømrermester Milner dørene for en væsentlig større biografbygning midt på Torvet indrettet i en gammel hestestald. Den var malet op med urskovsbilleder, vilde dyr og tropiske træer.
Bio Torvet åbner
Hillerød var i 1907 en relativt beskeden købstad med blot 5.000 indbyggere, ikke helt nok til to biografer så tidligt i biografernes historie. De to biografer besluttede derfor at slå sig sammen, og den bygning, der stadig ligger på Torvet, blev opført. Den slog dørene op 2. juledag i 1907. Biografen fik navnet Hillerød Biograf eller Frederiksborg Biograf, senere bare Bio Torvet.
Biografen var større end de to foregående og havde en teatersal med plads til 200 mennesker.
Samarbejdet ophører
Et tiltagende uvenskab mellem vinhandleren og tømrermesteren betød imidlertid, at vinhandleren i april 1912 trak sig ud af Bio Torvet med ønsket om at opføre sin egen biograf i Slotsgade 53 (Kosmorama).
Siden 1909 havde Bio Torvet kun vist film fire dage om ugen og havde sjældent udsolgt. Derfor var politimesteren af den opfattelse, at to biografer i Hillerød var ganske overflødigt. Justitsministeriet forbarmede sig imidlertid over vinhandler Petersen, og i 1915 slog Kosmorama dørene op, og Hillerød kunne atter bryste sig af to biografteatre.
Bio Torvets udvikling
Familien Milner forblev ejere og udvidede i 1931 biografen med en balkon med plads til lidt over 100 ekstra besøgende. I 1937 gennemgår biografen en større ombygning, hvor salen udvides til nu at rumme 400 pladser.
Biografen blev moderniseret i 1956 og kunne herefter vise film i CinemaScope.
I 1972 solgte familien Milner Bio Torvet til Gert Christensen, søn af Svend Aage Christensen fra Søborg Teater. Han havde tanker om at ombygge biografen til tre sale, men det blev aldrig til noget.
Bio Torvet lukker
Ved en sidste modernisering af salen i 1981 reducerede Gert Christensen antallet af siddepladser til 308, men biografen gav ikke længere overskud. Bio Torvet lukkede derfor ved udgangen af 1982 med filmen ”Sharky’s Team” med Burt Reynolds.
Bygningens videre udvikling
Året efter, i 1983, indrettedes den gamle biograf til radio- og tv-forretning.
I 2022 huser bygningen ”The Old Irish Pub”. Huset på Torvet er fortsat meget genkendeligt.
Læs mere om Hillerøds biografer her: KOSMORAMA (hilleroedleksikon.dk) og her Cafe Slotsbio (hilleroedleksikon.dk)
Starten på Kosmorama
I april 1912 trak vinhandler Petersen sig ud af Biografen på Torvet (Bio Torvet), som han ellers havde bevillingen til, for at etablere en ny biograf i en nyopført bygning på Slotsgade.
Møllen blev opført som Erlandsens mølle (årstal ukendt) på Holmegårds mark, dengang kaldet Lille Skansebakke, i dag kendt som Møllebakken.
Som redningskorps i Hillerød, eller i hvert fald i Frederiksborg Slotssogns kommune, var Zonen måske et lille skridt foran Falck.
Supersygehuse opstår
Supersygehusene er en fælles betegnelse for seks sygehuse, der bygges i provinsen i årene 2012 til 2026?