Hammersholt Gl. Skole
Skolegang i Hammersholt fra ca. 1800 -1924
Danmarks første virkningsfulde skolelov kom i 1814, den indførte 7 års skolepligt for alle danske børn.
Men allerede i 1788 kom en skolereform, der krævede etablering af landsbyskoler bl.a. fordi børn nu ikke måtte have mere end ¼ mil(knap 2 km.) til skole.
Baggrunden:
Fra Folketællingen i 1787 hører vi første gang om en lærer, Bent Nielsen, i Hammersholt.
Før den tid har børn fra Hammersholt skulle til Rytterskolen i Nr. Herlev for at modtage undervisning.
Byggeriet af selve skolen er formentlig foregået omkring århundredeskiftet, og som mange andre skolebyggerier først i 1800-tallet, ligner den Frederik d. 4's Rytterskoler fra 1720'erne i form og størrelse. Der var skolestue i den ene ende og lærerbolig i den anden.
Bygningerne er der stadig, og adressen er i dag Hammersholt Byvej 23.
Hammersholt Gl. Skole 1800-1924. Byvej 23. (Fotograf: Ukendt. BLF)
Hammersholt skoledistrikt:
Skoledistriktet omfattede frem til 1. januar 1892: Hammersholt, Børstingerød (Lillerød kommune) og største delen af Hestehaven. Fra1892 – 1911: Hammersholt og Hestehaven, og fra 1911 omfattede det: Kun Hammersholt.
Skolegangen omkring år 1900:
Den yngste Klasse mødte Tirsdag, Onsdag, Fredag og Lørdag om Sommeren, Mandag og Torsdag om Vinteren; den ældste Klasse omvendt, når undtages, at den som regel havde en ugentlig Fridag i månederne juli – september.
Elevtallet voksede:
I 1919 ansatte kommunen (Nr. Herlev Sogneråd) en lærerinde og erhvervede huset på Hammersholt Byvej 19, som blev indrettet som lærerbolig, og her blev der nu holdt supplerende skole for yngste klasse. Skolebørnene løb således fra hoved skolen bagom byens gadekær til skolestuen hos lærerinden.
En lærers erindringer:
Lærer Niels Nielsen, der var ansat i Hammersholt Skole fra 1882 til 1994 skrev i 1930 sine livserindringer ”Læreaar og Lærerkaar”, heri beskriver han de praktiske forhold og livet som lærer på Hammersholt skole.
Han skriver bl.a.: ”Det var ingen hyggelig Bolig vi flyttede ind i. Hammersholt Skole bestod dengang af to parallelle Længer, indbyrdes forbundne ved Plankeværk”.
Hovedbygningen rummede både lærerboligen og skolestuen - ”Skolestuen der med sine afskallede vægge, sin 126 Aar gamle Kakkelovn, sine faldefærdige Borde og sine faa i utilgivelig grad medtagne Undervisningsapparater nærmest lignede et Materialskur”.
Ligeledes beskriver han længen og udhuset:
”Udelængen var en vind og skæv med klinede Vægge forsynet Bindingsværksbygning i dybeste forfald. Her fandtes Lo, Lade, Stald, Tørve- og Brænderum, Vaskelejlighed, Hønsehus og Kartoffelkælder, samt et par mindre Rum, der vare alt andet end skikkede til opbevaring af Mælk og andre Mejeriprodukter.”
Først i 1890 efter mange klager og flere forsøg fra sognerådet på at forbedre forholdende med mange lapperier, medførte lærerens klage til Skoledirektionen endelig at skolen blev bygget om:
"Den gamle Udlænge blev nedrevet og erstattet med en ny. En Tværlænge med Gennemkørselsport kom til at danne Forbindelse mellem Hovedbygning og Udhus. Hovedbygningen fik fire værelser. I Tværlængen indrettedes Køkken, Bryggers, Spisekammer, Pigekammer samt Mælkekælder, og i Udhuset Brænde - og Tørvehus, Lo, Lade, Stald, Hønsehus og Latriner".
Skolen ophører:
I 1924 nedlagdes skolegangen på Byvej 23 og 19 og Hammersholt Skole flyttede til nye lokaler på Brødeskovvej 2. I 1962 blev Hammersholt Skole og Fællesskolen (Nr. Herlev/Freerslev) slået sammen på Brødeskov Centralskole (nu Hanebjerg Skole) på Brødeskovvej 39.
Kilde m.v.: Niels Nielsen: "Læreraar og Lærerkaar" 2.del,1930 Leaif A. Sørensen og Orla larsen: Avisudklip 1874 til 1965 om begivenheder i Nr.Herlev Sogn. (Brødeskov Lokalhistoriske Forening) Anders Bohn: " Undervisning i Brødeskovområdet 1500-1965." (Brødeskov Lokalhistorisker Forening 2018)
Forfatter: Margrethe Nielsen og Stig Jørgensen