Sognekirke for Nr. Herlev, Freerslev, samt Ny og Gl. Hammersholt.

Kirken stammer fra 1100-tallets midte og er formentlig bygget af beboerne i landsbyen Nr. Herlev  (1250 Herleuæ Nørræ).  Begrebet ”sogn” dukkede op omtrent på samme tid og Nr. Herlev kirkesogn kom til at dække både landsbyen Nr. Herlev og landsbyen Hammersholt.

Allerede i 1200 tallet forlænges kirkeskibet et godt stykke mod vest. Tilbygningen opførtes i brændte tegl, såkaldte munkesten. Det oprindelige flade bræddeloft fortsattes i tilbygningen. Senere i 1200 tallet opførtes det tværstillede tårn, også dette havde fladt loft.
I første halvdel af 1400 tallet blev våbenhuset tilbygget, og skibet blev overhvælvet med tre krydshvælv og tårnet med 2.  Omkring 1475 blev både hvælv og vægge udsmykkede med sen-gotiske kalkmalerier udført af ”Isefjordsværkstedet”.
Efter reformationen, i 1536, overgik Danmark fra katolicisme til protestantisme. I praksis, en proces, der gennemførtes i løbet af resten af 1500-tallet. Kalkmalerierne blev kalket over, og efter flere århundreder i skjul blev de igen ”opdaget” og afdækket i 1922/23. Her fandt også en gennemgribende restaurering sted.
I 1555 blev Freerslev og Nr. Herlev sogn slået sammen. Freerslev kirke blev revet ned, og beboerne henvist til Nr. Herlev sognekirke. Det krævede en udbygning af kirken, så det gamle kor og apsis blev revet ned og et nyt langhuskor opført i samme bredde som kirkeskibet. Dette fordoblede kirkerummets areal. I 1616 fik også korforlængelsen indbygget hvælvinger.
Herlev var et selvstændigt sogn med egne sognepræster, indtil sognet i 1655 blev henlagt til Frederiksborg Sogn. Kirken kom herefter til at fungere som sognekirke for bosiddende i Hillerød og nærmeste omegn, hvilket de mange epitafier (mindesmærker) og gravstene / tavler i kirken vidner om. Et eksempel er en sort marmortavle over Ulrik Kaas, admiral og stiftsamtmand i Bergen, død 1746 på Sandviggaard i Hillerød, og over hans søn, Fr. Kaas, der faldt i fransk tjeneste i Indien i 1759.
Meget af Nr. Herlev kirkes interiør udskiftedes og fornyedes i forbindelse med udbygningen i slutningen af 1500 tallet og overhvælving af det forlængede kor i 1616. Prædikestolen er således oprindelig fra 1620-30 formentlig fra et værksted i Strø, senere dog ombygget og restaureret i flere omgange. Den bemærkelsesværdige døbefont er af træ og bemalet, så det ligner marmor. Den er sandsynligvis skåret af Laurids Snedker fra Slangerup i 1617. Altertavlen er fra 1702 skåret og malet af billedskærer og maler Magnus Berg. Nr. Herlev Kirkes døbefond. (Foto: Eva Vester 2021)
Kirken er senest restaureret i 1974/75. Kirkegården udvidedes i 1905, hvor også et ligkapel opførtes. I 1966 blev Nr. Herlev sogn igen et selvstændigt sogn, der dækker Freerslev, Nr. Herlev, samt Ny og Gl. Hammersholt .

Kilde m.v.: Danmarks Kirker, Nationalmuseet. II, Bind 3 (1970) s. 1935-1961. Brødeskovområdets historie. Anders Bohn (BLF) 2020. Danmark 4. udgave II Frederiksborg Københavns og Holbæk Amt.  J. P. Trap  (1920) s.152-154. Gamle dage i Nr. Herlev. Birthe Nordentoft Feilberg (2006).

Forfatter: Eva Vester