Præstegården i Nr. Herlev

Nr. Herlev, eller som det dengang hed, Nr. Herløv, præstegård lå tæt syd eller øst for kirken. Vi har ingen kilder omkring den oprindelige præstegård, alder, udseende m.m.

I 1655 nedlagdes Nr. Herlev sogn som selvstændigt sogn og lagdes ind under Frederiksborg Slotssogn. Efter denne sammenlægning vedblev præstegården nogle år at følge præstekaldet som mensalgods. Ved en kgl. Resolution af 19.3.1783 blev det tilladt at bortsælge den til fordel for ”Kaldet”.  Formentlig har præstegården således fra slutningen af 1700 tallet eller starten af 1800 tallet fungeret som ”anneksgård” til ”Herløvgaard” (senere Herlevgård).
I folketællingen fra 1840 fremgår det, at Præstegården nu ejes af den bonde, der også ejer Herlevgård.
I 1855 opføres en ny hovedbygning ”Herlevgård”, der hvor præstegården lå.
I slutningen af 1700 tallet stillede Herlevgård et arbejder hus til rådighed for sognepræsten fra Hillerød med plads til hans hest og vogn og en stue, hvor han kunne klæde om. Huset har siden heddet ”Præstehuset” og er nu i privat eje. Præstehuset i Nr. Herlev. (Foto: Eva Vester) 
I 1966 blev Nr. Herlev sogn igen et selvstændigt sogn, og Nr. Herlev kommunekontor omdannet til præstebolig, da Nr. Herlev kommune samtidig blev slået sammen med Hillerød Kommune.

Kilde m.v.: Kilder: Danmarks Kirker, Nationalmuseet. II, Bind 3(1970) s. 1935-1961. Brødeskovområdets historie. Anders Bohn (BLF) 2020. Danmark 4. udgave II Frederiksborg Københavns og Holbæk Amt.  J. P. Trap  (1920) s.152-154. Gamle dage i Nr. Herlev. Birthe Nordentoft Feilberg (2006).

Forfatter: Eva Vester