Skip to main content

Stutgården

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848, Tidlig enevælde 1660 - 1787, Renæssancen 1537 - 1660
Gårde
Stutgården set fra havesiden. Foto: Eva Holm-Nielsen, 2002.

I dag behandlingshjem for ca. 30 børn

Stutgården er et selvejende miljøterapeutisk behandlingshjem for 24 børn, samt en dagafdeling med plads til 8 børn.

Stutgården har egen interne skole, Stutgårdsskolen. Historisk har hovedbygningen været en del af bygningskomplekset knyttet til Det Kongelige Frederiksborgske Stutteri, der gennem 300 år avlede de berømte Frederiksborgheste. Efter den tid gik Stutmestergården over i privat eje. Journalisten Henrik Cavling købte Stutgården i 1923, og fra 1927 til sin død i 1933 boede han der. I 1950’erne blev Stutgården købt af Journalistforbundets Rundskuedag og skænket til institutionsformål, og i 1961 startede behandlingshjemmet Stutgården. Der er løbende kommet nye bygninger til på det naturskønne areal. Stutgården havde tidligere driftsoverenskomst med Frederiksborg Amt, siden med Hillerød kommune. Fra 2011 har behandlingshjemmet haft en samarbejdsaftale med Hillerød kommune, og institutionen drives i dag som en privat virksomhed. I Stutgårdens have er der to mindesten, opstillet i begyndelsen af 1800-tallet. Den daværende stutmester F.C.E. Nielsen, satte stenene til minde om to af 1700-tallets pionerer inden for veterinærvidenskaben, C.F. Hirschnach og P.C. Abildgaard. 

                                                                                 

Mindesten for P.C. Abildgaard i Stutgårdens have. Foto: Eva Holm-Nielsen, 2002.

 

Kilde m.v.: Charlotte Schmidt, ”Behandlingshjemmet Stutgården”, i Jørgen Andersen, red., Bogen om Hillerød, 1981. Asger Berg og Eva Holm-Nielsen, ”To glemte mindesten ved Stutgården”, Lokalhistorisk Forening i Hillerød Kommune, 2, 1999, og Folk og minder fra Nordsjælland, 57. årgang, 2002. Stutgårdens hjemmeside, https://www.stutgaarden.dk/

 

Forfatter: Asger Berg

Adresse : 2, Stutterivænget, Hillerødsholm, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark