Skip to main content

Grønnegade 4

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920
Huse, Sygehuse
Hillerød Hospital, senere alderdomshjemmet i Grønnegade 4. (Foto: Orla Larsen, 1988. Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek).

Hillerød Hospital fra 1869-1929 - De gamles hjem fra 1929-1966

Huset blev opført i 1869 af Stiftelsen Hillerød Hospital med Christian Zwingmann som arkitekt. Pengene til byggeriet stammede fra salget af det gamle Hillerød Hospital, Slotsgade 23-25.

Det blev bygget i Frederiksborg Slotssogn på adressen Grønnegade 4. Hillerød sogn havde på dette tidspunkt allerede et tæt samarbejde med Frederiksborg Slotssogn. Et samarbejde, der blev fuldendt mange år senere i 1966 ved sammenlægningen af de 3 kommuner Hillerød, Nr. Herlev, og Frederiksborg Slotssogn.

Hospitalet fik en ny fundats i 1870. Stiftelsen var oprettet til 22 lemmer, der fik fri bolig, varme, læge og medicin, samt 2,50kr. pr. uge.

Et minde om det gamle hospital er 3 endnu eksisterende mindetavler, der findes i bygningen. Læs mere her: HILLERØD HOSPITAL 1726-1869 (hilleroedleksikon.dk)

I 1927 overtog Frederiksborg Slotssogn bygningen, der åbnede som slotssognets alderdomshjem i 1929. I 1966 overtog den sammenlagte Hillerød Kommune driften, og frem til 1990 fungerede det som alderdomshjem. Siden har bygningen haft andre funktioner, bl.a. hjemsted for Hillerød Kommunes Skole- og Kulturforvaltning. 

 

Læs mere om Hillerøds sygehuse gennem tiden: HOSPITALER OG SYGEHUSE I HILLERØD GENNEM 300 ÅR 1726-2026 (hilleroedleksikon.dk)

 

 

Kilde m.v.: Nils Gustafsson, Det gamle Hillerød Hospital 1726 - 1866, Hillerød 1958. Vejviseren for Hillerød Kommune, diverse årgange. Bogen om Frederiksborg Amt

Forfatter: Asger Berg og Kurt Hansen

Adresse : 4, Grønnegade, Torsvang, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark