Skip to main content

HILLERØD HOSPITAL 1726-1869

Hillerød By
Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848, Tidlig enevælde 1660 - 1787
Sygehuse
”Foto fra bogen "Det gamle Hillerød Hospital. 1726 – 1866”. Forstanderboligen nogle år efter hospitalet var blevet nedlagt, ca. 1870. Til hø. ses nogle fag af det lange lave hus, der oprindelig var hospitalets hovedbygning. ( Foto:Per Buchmann 2024. Lokalhistorisk Arkiv Hillerød Bibliotek).

Slotsgade 23-25 

Hospitalet oprettes:  

På lille Jægergaards sydøstlige hjørne (Slotsgade 23-25) blev i 1726 oprettet Hillerøds første hospital på foranledning af præsten Peter Hersleb og Kong Frederik IV.

På grunden opførtes en hospitalsbygning (Slotsgade 25) og et lille hus til forstanderen (Slotsgade 23). Hospitalet skulle opretholdes ved renter af en kapital på 24000 rigsdaler, som kongen skænkede ” udi courant klingende mønt ”. Der skulle indsættes 30 såkaldte ” spectaculeuse” personer.  

Patienter: 

Der var i virkeligheden ikke tale om syge, snarere betlere og omstrejfende personer, dog ofte med vansirede ansigter efter sygdom, som man ønskede at isolere fra det øvrige samfund. De indlagte blev kaldt ”lemmer” - ordet er i familie med ordet ”medlem”, dvs. de var en del af et samfund eller en institution. Lemmerne der i øvrigt kunne stamme fra hele Sjællands Stift, var ofte i stand til at arbejde under indlæggelsen. 

 I ca. 1858 havde Hillerød Hospital 26 medlemmer, der havde fri bolig med varme samt 4 mark ugentlig.  

Personale: 

2 kvinder var ansat til at gå ”lemmerne” til hånde – Der ud over en kirurg (Jacob Heinrich Schmaltz) ”vel erfaren i anatomien og i stand til at læge både udvortes og indvortes skader”, der tog sig af deres pleje, samt en forstander. 

Hans Madsen Bang blev i 1730 hospitalsforstander og samtidig med dette, drev han også postkontoret i byen fra forstanderboligen.  

Slotsgade-15-17-19-21-23-25-Hilleroed-Hospital-ca-1920 Kig ned ad Slotsgade ca. 1920. Bygningen der rummede Hillerød Hospital ses nederst i billedet med gavlen mod gaden.(Fotograf: Ole Johan Mortensen. Lokalhistorisk Arkiv Hillerød Bibliotek)

Bygningerne: 

Allerede d. 29. april 1733 blev hospitalet ødelagt af en brand (1 patient omkom). Året efter blev hospitalet imidlertid igen opført af Christian d.VI.  

I perioden op til 1780 var økonomien dårlig, der blev sparet på forplejning til de syge, og bygningerne blev ikke vedligeholdt.  

Men i 1780 blev forstanderboligen nybygget i den nye byggestil (Frontispice), og hospitalet blev grundigt istandsat med kamre, dels til de syge, dels til gangkonerne. Midt i bygningen fandtes 2 stuer, en til mænd og en til kvinderne, samt en lille kirkesal.  

I de kommende næsten 100 år, var det igen økonomien der var skyld i at bygningerne blev misvedligeholdt.  

Den gamle forstanderbolig blev solgt i 1867 til Slagtermester Mogensen. Hospitalet blev flyttet til en ny bygning i Grønnegade 4 (Slotssognet) i 1869. Mogensens ejendom blev nedrevet i 1963 og på grunden blev en forretningsejendom opført. Denne måtte dog lade livet i 1990 til fordel for indgangen til Slotsarkaderne der åbnede i 1992.  

Hospitalsbygningen der var en lang en-længet bygning, havde fået sat en etage på en gang før 1901, men det er stort set den samme bygning, som står der endnu den dag i dag i 2024. Bygningen var tidligere ejet af Tømmerhandler Lewinsky og senere (6.april 1971) åbnede Bikuben en filial i bygningen. I dag, 2024, er der brilleforretning i bygningen.

Slotsgade-23--25-062024 Slotsgade 23-25 i dag indgang til Slotsarkaderne. Her lå Hillerød Hospital. (Fotograf: Per Buchmann 2024. Lokalhistorisk Arkiv Hillerød Bibliotek)

 

Tavler indsat i bygningen: 

PB-09463-Grnnegade-4B-mindetavler-for-tidligere-Hillerd-hospitaler-marts-2024

1. Tavle var en sandstenstavle, der efter tidens skik blev indsat over hospitalsdøren ved indvielsen af Hospitalet i 1726. 

Her havde præsten i Helsinge, Jørgen Friis, forfattet følgende linjer, der klart udtrykker hensigten med hospitalets oprettelse: 

Her kand I arme folck jer sorg og nød forgleme

og eders uselhed for verdens øyne giemme.

Lad det og blive her i evig brug og skik.

At tacke eders gud og fierde Frederich. 

Anno MDCCXXVI” 

  

 PB-09462-Grnnegade-4B-mindetavler-for-tidligere-Hillerd-hospitaler-marts-2024

2. Tavle blev  indsat efter genopførslen efter branden i 1733. 

           AAR 1733 DEND 29DE april

Da dref en vaade ild dend arme fra sit leye,

dend fattig  fra sit bord saa hver gik sine veye

                      AAR 1734

Loed sjette  Christian os denne biugning sette

og alting meged vel paa nye igien indrette 

 

 PB-09461-Grnnegade-4B-mindetavler-for-tidligere-Hillerd-hospitaler-marts-2024

3. Tavle blev indsat efter renoveringen i 1780 

Wed kong c 7 gavmildhed

               og

   Diricteurernes forsorg

               er

Hospitalet sat i god stand

              og

Dette huus af nye opbygt

    Om wores Christian

  Skal her et minde wære

Som efter slægten kan Hans ømme omhu lære

De mænd ey ties bør Som saae paa stedetz gavn

    Her æres Levetzovz

 Og priises Bastholms navn

        Anno 1780 

 

Da hospitalet i 1869 blev flyttet til den nye bygning i Grønnegade 4, blev tavlerne flyttet med. 

I dag (2024) opbevares tavle 1 og 2 i gangen i stueetagen i Grønnegade, mens tavle 3. opbevares i kælderen. 

 

En 4. tavle i sort marmor blev i 1910 indsat i bygningen i Slotsgade 23 af Hillerød Turistforening til minde om sprogforskeren Johan Nicolai Madvig. Han gik på Latinskolen i Hillerød fra 1817-1820 og fik kost og logi hos Hospitalsforstander Dahlerup på Hillerød Hospital. Teksten på tavlen lød: 

”Her boede Sprogforskeren Johan Nicolai Madvig i sin skoletid 1817-1820. 

”Fordi vi ere færre, ere vi ikke ringere”” 

Vi ved ikke hvor denne tavle befinder sig i dag (2024). 

Læs meget mere om sygehusene i Hillerød

 

Adresse : 23, Slotsgade, Trollesbro, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark

Kilde: ” Bogen om Frederiksborg Amt” Jørgen Andersen og Holger Næsted, 1969. ”Det gamle Hillerød” Svend Nielsen 1982. ”Hillerød Bogen” Redigeret af Anders Uhrskov. Udgivet af Hillerød Byråd, 1948. ”Det gamle Hillerød Hospital. 1726 – 1866” Nils Gustafsson, 1958.
Forfatter: Kurt Hansen