Skip to main content
Ødammen
Foto: Per Buchmann
Frederiksbro
Foto: per Buchmann
Slottet
Foto: Anne Birgitte Lund
Frederiksborg Slotshave
Foto: Per Buchmann
Annaborg
Foto: Per Buchmann
Frederiksværksgade
Foto: Anne Birgitte Lund

Leksikonet

Her kan du læse det meste om Hillerød

Hillerød Leksikon er et internetsite med en række korte artikler om steder, begivenheder, personer m.v., som har eller har haft betydning i Hillerød. Du finder alle artiklerne her.

Søg

Her kan du søge i hele leksikonet

Om os

Lokalhistorisk samvirke

Hillerød Leksikon ejes og drives af lokalhistorisk samvirke for Hillerød og Omegn - en løst organiseret sammenslutning af alle arkiver og arkivforeninger i Hillerød kommune.


Fremhævede artikler

Frederik d. 4 (1671-1730) malet af Johan Salomon Wahl. (Kongernes Samling - Rosenborg) -

HOSPITALER OG SYGEHUSE I HILLERØD GENNEM 300 ÅR 1726-2026

Historien om Hillerøds sygehusvæsen

Hillerød og Frederik d.4. i starten af 1720’erne 

Frederik d. 4 (1671-1730) og hans hof holdt frem til 1722 ofte til på Frederiksborg Slot. Men i 1719 påbegyndte kongen opførelsen af sit lystslot, Fredensborg Slot, og efter indvielsen af dette i 1722, flyttede kongen og hoffet til Fredensborg og kom kun sjældent på Frederiksborg Slot.

 

Det var en økonomisk katastrofe for Hillerød by, der var bygget op omkring slottet med henblik på at servicere dette. Antallet af fattige i Hillerød steg derfor voldsomt i den første halvdel af 1700-tallet. 

 

Tidens strømninger. Pietismen. 

Frederik 4. var meget præget af de pietistiske ideer, der på det tidspunkt vandt frem flere steder i Europa, og han hentede præsten Peder Hersleb til Frederiksborg Slot, hvor han blev præst på slottet og sognepræst for Hillerød og Nr. Herlev sogne. 

Peder Hersleb var, lige som Frederik 4, optaget og påvirket af den pietistiske bevægelse og havde samtidig et stort socialt engagement. Så på grund af de mange fattige han stødte på i byen, reorganiserede han Hillerøds fattigvæsen, ligesom han også stod bag, at der i 1726 - ligeledes i Hillerød - blev oprettet et almindeligt hospital (dvs. en fattiggård) for folk fra hele landet. 

Biskop Peder Hersleb, 1689-1757, malet af Andreas Brünniche. (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg) 

Peder-Hersleb-1500pix

                                                               

Kongens hjælp 

I 1692 var der en stor brand i Hillerød, hvor 46 ejendomme brændte. Aftalen med hoffet var, at hvis grundene ikke var bebyggede efter 20 år, tilfaldt de kongen.  

Slotsgade 23-25 tilfaldt således Frederik d. 4., så med kongens og Herslebs hjælp blev hospitalet opført i 1726.  

 

Hospital og/eller sygehus 

I vore dage opfattes hospital og sygehus almindeligvis som synonymer og begge betegnelser bruges i flæng, men i ældre tid var det anderledes. Mens sygehusene udelukkende tog sig af syge og tilskadekomne, var hospitaler ”milde stiftelser” til især fattige, syge og nødlidendes ophold og pleje. Denne opdeling af ”patienter” fortsatte faktisk helt frem til 1923, hvor Hillerød Kommune blev medejer af Frederiksborg Amts Sygehuse, indtil da havde der været meget røre i byen om almindelige sygehusindlæggelser. 

 

Anordning fra 1770 

 I en kongelig anordning fra 1770 bestemtes det, hvorledes man skulle gribe patientindlæggelser an på sygehusene. Det blev nemlig nu fastlagt, at folk med gamle skader eller kroniske sygdomme ikke måtte indlægges. Sygehusene skulle forbeholdes patienter, man forventede ville blive raske ved nøje sygepleje, opvartning og dagligt tilsyn. Det var med andre ord, kønssygdomme f.eks. syfilis, dysenteri og tyfus og ben, armbrud og andre akutte skader, som skulle behandles.  

 

Den 1. sygekasselov 

I 1892 vedtoges den 1. sygekasselov i Danmark. Det fik bl.a. den betydning, at amtet, gennem sygekassen, kunne tilbyde gratis behandling til amtets indbyggere på det daværende Frederiksborg Amts Sygehus på Sdr. Jernbanevej. Der, som navnet siger, var ejet af amtet.  

Hillerød By stod dog uden for denne ordning, så skulle byens indbyggere behandles på det lokale sygehus, skulle der betales 3,00 kr. pr. dag for sygekassemedlemmer fra Hillerød By. Derfor blev disse patienter i reglen indlagt på St. Josephs Hospital i København, til den halve pris. 

 Hillerød By overvejede at bygge deres eget sygehus, men det blev for dyrt. Så i 1923 blev Hillerød By medejere af sygehuset på Sdr. Jernbanevej og ligestillet med resten af amtet. 

I marts 1943 indviedes det nye centralsygehus på Helsevej, det var tegnet af den kendte lokale arkitekt Carl Lundquist. Hospitalet var ejet og drevet af Frederiksborg Amt og fra 2007 af Region Hovedstaden. 

I 2026 forventes Region Hovedstaden at tage det nye supersygehus i brug. Det bygges pt. (2024) på Favrholms jorder syd for Hillerød med adressen Hospitalsvej 1. 

 

Hillerøds hospitaler og sygehuse i kronologisk rækkefølge (m. ejerforhold): 

1726 - 1869 Slotsgade 23 – 25 (Hillerød By)  https://hilleroedleksikon.dk/index.php/hillerod-hospital-1726-1869

1759 - 1840 Helsingørsgade (Frederiksborg Amt)  Hospitalet i Helsingørsgade (hilleroedleksikon.dk)

1840 - 1885 Møllestræde (Frederiksborg Amt)  Jægergården (hilleroedleksikon.dk) 

1843/45 - 1885 Sankt Vilhelms Kirke (Frederiksborg Amt) Sankt Vilhelms Kirke (hilleroedleksikon.dk)                                                                

1869 - 1929 Grønnegade 4 (Hillerød By)  Grønnegade 4 (hilleroedleksikon.dk)

1885 - 1943 Sdr. Jernbanevej (Frederiksborg Amt + Hillerød By fra 1923)  Søndre Jernbanevej 18. Fra sygehus til "Retten i Hillerød" (hilleroedleksikon.dk)

1943 - 2026? Helsevej 2 (Frederiksborg Amt + Hillerød By)  Frederiksborg Amts Centralsygehus på Helsevej (hilleroedleksikon.dk)

2026? Hospitalsvej 1, Favrholm (Region Hovedstaden) Nyt Hospital Nordsjælland (færdigt 2026) (hilleroedleksikon.dk)

 

Adresse : Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, Danmark

Seneste artikler

Sort by

Grønnevang Kirke

Kirken i Østbyen

Grønnevang sogn er udskilt fra Præstevang sogn. Præstevang Kirke blev indviet i 1962, men sognet bare voksede og voksede i takt med udbygningen af Østbyen. Så allerede i 1970 begyndte man at holde gudstjenester på Skanseskolen hver anden søndag.

Fabriksbygning på Milnersvej

Frederiksborg Maskinfabrik/ Frederiksborg Konservesfabrik/Husvilde bolig/Trælasthandel

Bygningen lå på adressen, der svarer til Milnersvej 15 B - altså trukket lidt tilbage fra vejen.

Den er bygget og startet som Frederiksborg Maskinsnedkeri i 1890'erne af tømrermester Frits Milner. Da han i 1908 rammes hårdt af et bankkrak overtages virksomheden af et pengeinstitut og sælges senere på tvangsauktion.

Under 1. verdenskrig bliver den til Frederiksborg Konservesfabrik, en fabrik, der producerer dåsemad til de tyske soldater. I 1917 fortælles i bogen "Danske Byer og deres Mænd" i afsnittet om Hillerød By, at Frederiksborg Konserves fabrik ejes af Grosserer Chr. Pedersen, men at den for Tiden er udlejet til Johannessons Fabrikker i København. Det ser ud til, at fabrikken kun eksisterede nogle få år under 1. Verdenskrig. Herefter stod den tom indtil Hillerød Kommune i 1924 manglede plads til husvilde og indrettede 7 værelser på 1. Sal. Også Frederiksborg Slotssogns Kommune lejede værelser i huset til husvilde boliger.

I 1934 blev bygningen stadig anvendt til husvilde. På det tidspunkt var den angiveligt ejet af Overretssagfører Carl Frederik Raaschou, der senere blev medlem af Byrådet og borgmester i Hillerød  (1946-1950). Avisen, Socialdemokraten, skriver om bygningen i en artikel 19 oktober 1934: “Der er ingen sanitære bekvemmeligheder. Der er huller i loftet, så det kan regne ind og store revner i både loft og vægge. Der er hverken elektricitet, gas eller vand. Toiletbesøg foregår i fri luft”.

Altså ikke en bolig for mennesker heller ikke i 1934. “Også udenfor flyder det med skrammel og store dynger savsmuld fra det nærliggende savværk”, står der i artiklen. Det må være Tømrermester Frits Milners tømmerplads, der henvises til. Artiklen om huset slår fast, at dette svineri må stoppes snarest.

Efter dette bliver bygningen ramme om et koloniallager, og til sidst indgår den i Frederiksborg Tømmerhandels store virksomhed med tømmerplads, huse og skure, der udgør virksomheden, da den ligger ved Milnersvej inden den i 1960’erne flytter ud i industrivænget, hvor den stadig ligger, dog under navnet STARK.

Fabriksbygningen blev revet ned omkring 1960.

 

Cafe Slotsbio

Slotsbiografen, Hillerøds 3. biograf. 

 

Biografen start og udvikling frem til 1988 

Biografen, der ligger på Frederiksværksgade overfor slottet, åbnede i 1925. 

Vi kender ikke så meget til ejere og biografens historie i de tidlige år, men i 1950’erne hed ejeren J.P. Hansen. 

Han fik i midten af 50’erne frataget sin bevilling på grund af rod i regnskaberne, og biografen måtte lukke nogle år.  

Den åbnede dog igen i 1957 med Svend Karlog som ejer, han drev biografen frem til 1972. 

Efter genåbningen i 1957 blev der installeret CinemaScope og senere et TODD-AO lydanlæg. 

Ejeren frem til 1983 hed Preben Pynt Andersen.  

Pladsantallet blev gennem årene løbende reduceret fra 238 til 237 til 135 og så til 136 pladser. 

Navnet er ændret fra Slotsbiografen omkring 1950, til Slots Bio omkring 1983 og i 1988 til Cafe Slotsbio. 
 

Cafe Slotsbio i dag (2024) 

Siden 1988 er biografen blevet drevet af frivillige. Bl.a. støttet af Café Slotsbios venner, som Holger Toxværd var formand for i 32 år frem til maj 2023. 

I 2019 blev de nu 106 siddepladser forbedret. 

Det er i dag en biograf, hvor man satser på kvalitetsfilm, men også et kulturhus, der bl.a. arrangerer koncerter og foredrag. Der findes en café, og for børn har der gennem mange generationer været en filmklub.

 

 

Læs mere om Hillerøds biografer her:

 KOSMORAMA (hilleroedleksikon.dk)  og  Bio Torvet (hilleroedleksikon.dk)   

 

Bio Torvet

Hillerøds 1. egentlige biograf så dagens lys i 1907

Biografernes start 

I starten af 1900-tallet var en stor nyhed de såkaldte rejsende ”Biograf Teatre”, der afholdt forestillinger på byens kroer. Dette førte til, at Hillerøds første permanente biograf åbnede den 11. februar 1907. Den etableredes af en cirkusartist, der indrettede en sal i gæstgivergården ”Sjælland” på hjørnet af Frederiksgade og Hostrupsvej.  

                  

Et par måneder senere åbnede vinhandler Petersen sammen med tømrermester Milner dørene for en væsentlig større biografbygning midt på Torvet indrettet i en gammel hestestald. Den var malet op med urskovsbilleder, vilde dyr og tropiske træer.  

                                                                                                       

Bio Torvet åbner 

Hillerød var i 1907 en relativt beskeden købstad med blot 5.000 indbyggere, ikke helt nok til to biografer så tidligt i biografernes historie. De to biografer besluttede derfor at slå sig sammen, og den bygning, der stadig ligger på Torvet, blev opført. Den slog dørene op 2. juledag i 1907. Biografen fik navnet Hillerød Biograf eller Frederiksborg Biograf, senere bare Bio Torvet.  

Biografen var større end de to foregående og havde en teatersal med plads til 200 mennesker. 

Samarbejdet ophører 

Et tiltagende uvenskab mellem vinhandleren og tømrermesteren betød imidlertid, at vinhandleren i april 1912 trak sig ud af Bio Torvet med ønsket om at opføre sin egen biograf i Slotsgade 53 (Kosmorama). 

Siden 1909 havde Bio Torvet kun vist film fire dage om ugen og havde sjældent udsolgt. Derfor var politimesteren af den opfattelse, at to biografer i Hillerød var ganske overflødigt. Justitsministeriet forbarmede sig imidlertid over vinhandler Petersen, og i 1915 slog Kosmorama dørene op, og Hillerød kunne atter bryste sig af to biografteatre. 
  

Bio Torvets udvikling 

Familien Milner forblev ejere og udvidede i 1931 biografen med en balkon med plads til lidt over 100 ekstra besøgende. I 1937 gennemgår biografen en større ombygning, hvor salen udvides til nu at rumme 400 pladser. 

Biografen blev moderniseret i 1956 og kunne herefter vise film i CinemaScope. 

I 1972 solgte familien Milner Bio Torvet til Gert Christensen, søn af Svend Aage Christensen fra Søborg Teater. Han havde tanker om at ombygge biografen til tre sale, men det blev aldrig til noget.

 

Bio Torvet lukker 

Ved en sidste modernisering af salen i 1981 reducerede Gert Christensen antallet af siddepladser til 308, men biografen gav ikke længere overskud. Bio Torvet lukkede derfor ved udgangen af 1982 med filmen ”Sharky’s Team” med Burt Reynolds.  

 

Bygningens videre udvikling 

Året efter, i 1983, indrettedes den gamle biograf til radio- og tv-forretning. 

I 2022 huser bygningen ”The Old Irish Pub”.  Huset på Torvet er fortsat meget genkendeligt. 

 

Læs mere om Hillerøds biografer her: KOSMORAMA (hilleroedleksikon.dk) og her Cafe Slotsbio (hilleroedleksikon.dk)

KOSMORAMA

I 1915 fik Hillerød biograf nr.2

Starten på Kosmorama

I april 1912 trak vinhandler Petersen sig ud af Biografen på Torvet (Bio Torvet), som han ellers havde bevillingen til, for at etablere en ny biograf i en nyopført bygning på Slotsgade.

Christians Mølle

En af Hillerøds møller.

Møllen blev opført som Erlandsens mølle (årstal ukendt) på Holmegårds mark, dengang kaldet Lille Skansebakke, i dag kendt som Møllebakken.

Zone-Redningskorpset

Redningskorps i konkurrence med Falck

Som redningskorps i Hillerød, eller i hvert fald i Frederiksborg Slotssogns kommune, var Zonen måske et lille skridt foran Falck.

Nyt Hospital Nordsjælland (færdigt 2026)

 Regionens nye supersygehus ved Favrholm i Hillerød.

 

Supersygehuse opstår 

Supersygehusene er en fælles betegnelse for seks sygehuse, der bygges i provinsen i årene 2012 til 2026?

Kirker i Hillerød kommune

Mange kirker i Hillerød kommune er bygget i middelalderen - og ligesom mange andre steder i landet står disse kirker endnu -

Her kan du få en oversigt over kommunes kirker

Gørløse kirke

Gadevang kirke

Nr. Herlev Kirke

Nødebo kirke

Nr. Herlev præstehus

Nr

Nr. Herlev rytteskole

Nr. Herlev Børnehus

Nr. Herlev Børnehus

Nr. Herlev

Nr. Herlev er en af de mange landsbyer rundt om Hillerød

Her kan du se lidt om interessante bygninger, og personer som har påkaldt sig interesse i Nr. Herlev.

Kunst og kunstnere.

Når du bevæger dig rundt i Hillerød møder du kunsten som en del af bybilledet.

Men der er også en del skjulte fixpunkter: nemlig steder, hvor kendte forfattere og musikere har slået deres folder i Hillerød

Frederiksborghingsten

Sjippepigen

Nathalie

Hostrup stenen

Vores sponsorer


C4 Videnscenter

Hillerød Bibliotek

Leo H. Knudsen

Museum Nordsjælland

Folkeoplysnings-udvalget